Skal man nøjes???

Jeg har altid sagt jeg ikke vil nøjes .. og at ingen mennesker skal det i deres liv ..

Vi har selv et ansvar for ikke at gøre det .. et ansvar når vi ikke får det tilbage, som vi giver .. ikke krone for krone .. men som menneske .. gensidig respekt, gensidig styrke, og en følelse af man er ligeværdige i forholdet .. Det gælder i min verden hele vejen rundt … som swingere, som kollega, som mor, som veninde og som kone …

Jeg har i lidt over et år været så heldig at ha en elsker (første nogensinde med den titel ) ved siden af min dejlige mand .. En mand, som jeg på sin vis satte meget meget højt op på min rangliste.. som jeg virkelig satte pris på at se .. som på mange måder mættede mig på den dejligste frækkeste måde, specielt i starten … Han rykkede mine grænser.. gav mig en sikkerhed…. så jeg kunne sende M på egne eventyr. Han fik priviligier ingen andre nogensinde er kommet i nærheden af ..

Betagelsen af ham gjorde mig nok lidt blind … blind så jeg overså at jeg pludselig var hende der nøjedes … Hende der tog fridage for at mødes, men de blev aflyst…. mere end en gang….. Hende der de sidste par gange håbede det var et mere intimt møde, et møde der tog mere end 20-30 min og foregik i en seng … hende der måske forventede og troede på noget andet…. troede det kunne lade sig gøre at se en gift mand jævnligt….

Så det måtte jo nok tá en ende … uanset hvor lidt jeg ville det, så var det blevet et usundt forhold, hvor jeg havde glemt hvorfor jeg er i dette….. Jeg havde glemt at give andre en fair chance, glemt at lukke andre ind på en åben måde, alt blev stillet til måls med elskeren .. og de var aldrig rigtig lige så gode .. trods frække dejlige mennesker og super dejlig sex ..

Han nåede måske dertil før jeg…. eller måske vi begge vidste hvad vej det gik…. at vi måske begge 2 ønskede noget forskelligt og prioriterede tiden til møderne forskelligt … trods vi var et lækkert match i sengen, var vi det ikke når det kom til resten… måske…
Jeg vil aldrig i dette kræve noget af andre mennesker, men jeg vil derimod søge nyt… nye som kan give mig det de andre ikke formår… Jeg forventer at dem vi ser i dette, af sig selv har lyst til at give sig fuldt ud…

Har vi ret til at kræve i dette ? Ret til at sætte regler op ? , Ret til jalousi ?… ja … jeg er nød til at være 100% egoistisk og hele tiden mærke hvordan har jeg det , hvordan føles det for mig … og når jeg gør det og når det føles godt i min mave, er jeg selv i stand til at give … give til den skønne mand …
Min egen dejlige mand … behøver vi så være lige?? … når du må, må jeg også?? .. Nææææ for igen, jeg kan noget som jeg ikke give M lov til .. men jeg kan til gengæld give M noget andet som jeg slet ikke selv har lyst til .. og det samme gælder jo de mennesker vi ser .. Hvis de ikke har det godt med noget vi gør, er det deres ret .. trods de ikke selv kan give meget tilbage … og er man bevidst om det, har forståelse og respekterer det … så ved man måske godt det ikke altid kommer til at holde, uanset hvor meget jeg gerne vil det….

Skal jeg nøjes med at den kemi er med min elskede mand.. eller skal jeg ha mange elskere der bare får lov at komme lidt ind … Nej jeg vil ikke nøjes, jeg vil give mig 100% og skal ikke nøjes med mindre tilbage …… så jeg vil blive ved med at lede efter den rette lækre frække kemi med det frækkeste glimt i øjet…. og som har det på sammen måde som jeg…. og har lyst til at være en del af os….

Så nu er det videre….på vej ud i den store verden…. 😉